Idrætsforeningen KALIF
Idrætsforeningen KALIF giver mulighed for gratis at benytte både gymnastiksal, svømmehal samt bowlinghal. Naviair betaler kontingent for de ansatte. KALIF arrangerer i løbet af året forskellige turneringer, blandt andet fodbold og bowling.

Gymnastikhallen
Gymnastikhallen er beliggende på sydsiden af bygden.
Den består af en hal, en racketball bane, et fitnessrum, et styrketræningslokale samt en svømmehal. Der er mulighed for at dyrke de mest almindelige sportsgrene. Endvidere er der 2 tennisbaner. Gymnastikhallen har åbent mandag - torsdag mellem kl.1400-2200 og i weekenden mellem kl. 1200-1800. Aktuelt program for aktiviteter hænger i Gymnastiksalen, som noget helt nyt kan nævnes, at der er mulighed for undervisning i Tae Kwon-do.

fic-solopgang.jpg


Bowling
Bowlinghallen er beliggende ved siden af gymnastikhallen. Der er åbent mandag-torsdag fra kl. 17.00-2200. Fredag kl 17.00-2359. Lørdag kl. 1230-1800. Søndag lukket. Om efteråret starter der en holdturnering, som afsluttes sidst på foråret. Der er p.t. 11 hold i turneringen. Fredag er helliget den ugentlige "King of the hill" turnering. Det er en alle mod alle turnering, hvor der er mindre kontante præmier til nr. 1, 2 ,og 3.

Golf
Sondie Arctic desert Golf Club er Grønlands eneste 18-hullers golfbane. Banen er beliggende et par kilometer øst for bygden. Det er en sandbane. Banen er godkendt af Dansk Golf Union. Banens PAR er 72, og måler 5521 meter for herretee, og 4657 for dametee. Hvis man ikke har sit eget golf udstyr, er der mulighed for at leje de nødvendige redskaber. Medlemskab koster 500 Dkr om året.



fic-snescooter.jpg


Snescooter kørsel

Området omkring Kangerlussuaq er ganske godt til snescootere. Det er desværre ikke muligt at leje en snescooter. Vælger man at købe en snescooter ligger priserne omkring 20.000-30.000 Dkr. for en brugt - op til 100.000 Dkr. for en ny, alt afhængig af model. Reglerne for kørsel med disse svinger lidt, så det er en god ide at forhører sig hos politiet eller i Kangerlussuaq snescooterklub, inden man bevæger sig ud i naturen.

Fiskeri og jagt
I området omkring Bygden er der særdeles gode muligheder for fiskeri. Søerne og fjorden tæt ved Kangerlussuaq er ideelle fiskesteder. Har man lyst til en dag eller 2 i naturen sammen med sin fiskestang, er der mulighed for at blive sejlet lidt ud i fjorden. Den bedste årstid at fiske på er i juli og august.


Også jagtbetingelserne er gode i Kangerlussuaq. De mest populære dyr at jage er rensdyr, ryper og harer. Har man haft fast bopæl i Grønland i mere end 2 år, kan man deltage i den årlige lodtrækning om retten til at nedlægge en moskusokse.

Fiskeri og jagt må kun drives af personer med et fiskeri- og jagttegn. Ikke fastboende kan erhverve dette ved Greenland Tourism. Fastboende personer der er tilmeldt folkeregisteret med bopæl i Grønland, kan gives tilladelse til ikke-erhvervsmæssig fangst og jagt i form af jagtbevis. Ansøgning om jagtbevis indgives til direktoratet for erhverv på et hertil udformet ansøgningsskema. Beviset koster blot 50,- Dkr. og gælder til udgangen af det kalenderår beviset vedrører. Ansøgningsskemaet kan hentes på Service kontoret. Gældende jagt tider og regler tilsendes sammen med jagtbeviset.

Skydeklubben
Skydeklubben ligger også ved Lake Ferguson. Alle medlemmer af skydeklubben får udleveret en nøgle til klubhus samt de 3 lerduebaner. Der skydes stort set kun med haglbøsse, og klubben råder over en trapbane, en jagtbane samt en skeetbane. Har man lyst til at skyde med rifler, kan dette lade sig arrangere - det kræver blot en aftale med et bestyrelses medlem. Skydeklubben har flere gange opnået medaljer ved Grønlandsmesterskabet i jagt, trap og skeet. Medlemskab af skydeklubber koster p.t. 250,- pr. år.


Bibliotek

Biblioteket er beliggende i blok 667. Det er gratis at låne bøger. Ligeledes er der en afdeling med aviser og tidsskrifter, disse kan ikke lånes men skal læses på stedet. Åbningstider er mandag kl. 16.00-19.00, onsdag kl. 13.30-15.30 og torsdag kl. 15.00-19.00.

Roklubben
Roklubben er beliggende ved Lake Ferguson. Hvis man er aktivt medlem af roklubben, kan man frit benytte klubbens både, med undtagelse af de gamle konkurrencebåde. Benyttelse af disse kræver godkendelse fra en instruktør.


fic-oybra1.jpg


Flyveklubben
Sondrestrom Areo Club (SAC) råder i øjeblikket over en PA28. Har man certifikat, og er medlem af SAC, kan man leje flyveren. Dette er ideelt hvis man har lyst til at se nogle af de nærliggende byer eller bare en sightseeing tur ind over indlandsisen eller over fjorden. Medlemskab koster 500 Dkr i året for aktivt medlem og 100 Dkr for passivt medlem. Herudover koster det 800 Dkr pr. tacotime at leje flyveren.

På tur til indlandsisen
En populær tur både sommer og vinter, er til indlandsisen. Man kan selvfølgelig vælge at gå de 25 kilometer derind, men de fleste vælger at køre. Det meste af vejen er er en rimelig jævn grusvej, de sidste 5 kilometer er der ikke nogen egentlig vej, denne del kan kun tilbage-lægges i 4-hjuls trukken bil, og selv i en sådan kan det volde vanskeligheder at komme frem. Ved indlandsisen er det skik at få en forfriskning, ved grillpladsen, såfremt man vil benytte grillen skal man selv medbringe kul og proviant. Turen kan også anbefales på mountainbike.

Vandre- eller cykelture
Der er mange muligheder for vandre- og cykelture i området. For information om vandreture i Kangerlussuaq området sælges en vandrebog hos Greenland Tourism. Af grønlandske forhold er vejnettet rimeligt udbredt og let tilgængeligt på cykel.

Bilklubben
Naviairs personale har en privat bilklub. Klubben råder over 2 biler, en volvo stationcar og en Toyota Hilux 4WD. For at have brugsret til bilerne kræves medlemskab af klubben. Prisen for medlemskab varierer lidt afhængigt af antallet af medlemmer. Prisen inkluderer alt - forsikring, vægtafgift, fuel, reparationer mv.

Aftenskole
Der er mulighed for aftenskoleundervisning, i det omfang der kan skaffes lærer samt et tilstrækkeligt antal elever. Kan der skaffes en lærer er der stort set ingen grænser for, hvilke fag der kan undervises i.

news_header_dk.gif
26-11-08
Ny teknisk direktør
Mikael Ericsson
news_sep.gif
17-11-08
Flykontrol i Holland giver forsinkelser
for flytrafikken
news_sep.gif
25-08-08
Ny kommunikationschef
i Naviair: Bo Pedersen
news_sep.gif
02-07-08
Stor indsats og få flyforsinkelser
news_sep.gif
20-06-08
Flyvesikringstjenester globalt
vil hjælpe flybranchen
news_sep.gif
18-06-08
Om prisen for flyvekontrol i 2009
news_sep.gif
news_bottom.gif